PIT STOP – FORANDRINGSLEDELSE
Interne udviklingsprojekter og forandringsledelse er bare vanskelig af mange årsager.
Den daglige kamp imellem DRIFT og UDVIKLING er nærmest en naturlov. Kunden og opfyldelse af hans behov er løftestang for DRIFTENS argumenter om at prioritere interne ressourcer og levering til tiden. Dette såvel som virksomhedens egne økonomiske mål bliver med rette brugt som argumenter – hver gang!
Selv ledelsens bedste intentioner om, at skabe en bedre fremtid for alle i virksomheden, er ikke nok til at drive den UDVIKLING – uanset hvor attraktiv fremtiden lyder. Det sker kun hvis den bliver styret med ”hård hånd”.